Om mig

Mit navn er Lillian Grepne, jeg er født og opvokset i Bergen, og min interesse for heste og ridning startede i min hjemby.

I 1986 bestod jeg min rideeksamen, fire år senere var jeg den første norske statsborger, der modtog mit mestercertifikat i ridning på den tyske rideskole i Warendorf.

Jeg har startet op til Grand Prix i dressur og til Mb i springning. Jeg har deltaget med gode resultater ved unghestechampionater i Norge og Belgien.

I 1990 blev jeg færdiguddannet som træner for ryttere med bevægelsesvanskeligheder.

I 2002 – 2003 var jeg træner for det norske landshold for ponyer, juniorer og ungryttere.

Siden 2003 har jeg været medansvarlig for NRYF’s træneruddannelsesprogram.

I 2013 bestod jeg eksamen til “Movement Trainer EM” på den tyske rideskole.

I 2014 blev jeg valgt ind i bestyrelsen for Xenophone.

I 2016 overtog jeg undervisningen af ridepolitiet på fæstningen i Oslo.

I 2020 flyttede jeg til Grenaa i Danmark.

Min ridekarriere begyndte som 13-årig på den gamle rideskole uden for den nuværende indgang til flådebasen Håkonsvern. Min mors pigenavn var Devine, en irsk familie med lange traditioner inden for heste og avl. Efter min studentereksamen fra Bergen Katedralskole rejste jeg til Tyskland for at lære mere om heste og ridning.

Min første arbejdsplads var hos ingen ringere end Hans Günter Winkler i Warendorf. Den dag i dag er han den mest succesfulde springrytter nogensinde. Han havde en meget god måde at omgås heste på, var meget omhyggelig med alt og elskede virkelig sine heste. Jeg tror, det har kendetegnet mig hele livet.

Fra venstre Lillian, Franke Sloothaak og Pia Hamren Aragao under Global Dressage Forum 2016.

Hans Günter Winkler

Diplom udstedt af Hannes Müller

Bewegungstrainer EM

Lillian bestod eksamen på den tyske rideskole i Warendorf for at blive bevægelsesinstruktør EM.

I maj 2014 blev jeg valgt ind i bestyrelsen for Xenophone, en organisation i Tyskland, der har til formål at bevare klassisk rideteori og videregive den til ryttere på alle niveauer. Min opgave er at få organisationen ud over Tysklands grænser.

I 2015/2016 arbejdede jeg 1 år som lærer på NHS – Starum.

Fra 2016 til 2020 underviste jeg i rytterpoliti på Festningen i centrum af Oslo. Det var et arbejde, jeg værdsatte højt. Deres tilgang til hesten, og hvordan de opbyggede tillid til hesten for at kunne bruge den i bybilledet, var rart at være involveret i.

I efteråret 2020 købte min partner Karin og jeg en lille gård i hendes hjemby Grenaa i Danmark.

Med på turen fra Norge kom Dennis – vores lille ruhårede Jack Russel.

I de sidste 7 måneder har jeg arbejdet om morgenen for Daniel Bachmann – Andersen og hans kone Tiril. Det er virkelig forfriskende at ride med Daniel, en ung mand, der har alt foran sig og tør række ud efter stjernen på himlen. Han er en fremragende rytter med fantastiske heste, han er lige så meget nørd, som jeg er, og dyrevelfærd står højt på dagsordenen for os begge.

I løbet af året har jeg mange weekendkurser i Norge, Sverige og Tyskland for forskellige rideklubber. Bare kontakt mig, hvis du vil have et kursus.

Fra 2021 har jeg sammen med Norges Rytterforbund og Equitanus – digital hesteviden holdt mange onlineforedrag. Hestefolk ønsker mere forståelse for heste, og hvordan man bedst interagerer og arbejder med dem. Det er en rigtig god tendens i samfundet og betyder god dyrevelfærd.

Heste er de bedste!

I løbet af de næste 12 år arbejdede og red jeg på Franke Sloothaaks, Hans Heinrich Quellen, Detlev Brüggemanns, Pauls og Alwin Schockemöhles heste.

Uddannelsen af hestene på begge Schockemöhles gårde var meget velplanlagt, og det daglige arbejde gik glat. Brüggemann og jeg blev begge trænet af Lutz Merkel, som kom regelmæssigt på vores gård. Han var meget optaget af, hvordan man bruger sine hjælpemidler på en god måde til at kommunikere med sin hest. Franke Sloothaak var altid rolig i sit arbejde med hestene og en meget god lærer for både hest og rytter. Jeg red ungheste op til 1,30 meter-klasser. Det var en sjov tid i mit liv, som jeg ikke ville have været foruden. Følelsen af at ride en flot bane er noget, der ikke kan måles med andre ting i livet.

Mens jeg arbejdede med springheste, tog jeg min “Reitwart Prüfung” på Westfäliche Reit und Fahrschule i Münster. Den legendariske Paul Stecken var vores lærer. Den måde, han henvendte sig til os og hestene på, gjorde et stort indtryk på mig.

” Den måde, du taler om din hest på, vil have stor indflydelse på, hvordan du behandler den ” – Paul Stecken

Paul Stecken var en af verdens største hippologer. Han trænede Reiner Klimke og Ingrid Klimke helt frem til august 2016 – 100 år gammel!

Efter et besøg i Sleyerhallen i Stuttgart i 1985, hvor jeg oplevede den legendariske “Pas de deux” med Anne Grete Jensen og Reiner Klimke, besluttede jeg mig for at “skifte til dressur”.

I 1986 bestod jeg ryttereksamen på den tyske rideskole i Warendorf. De næste 4 år tilbragte jeg som rytter hos danske Palle Thomsen i Mülheim an der Ruhr. Han var en meget dygtig mester og havde altid fine heste til træning.

I 1991 tog jeg min mestereksamen i Warendorf, og titlen blev et langt ord “Pferdewirtschaftsmeisterin”. Jeg besøgte ofte Gabriela Grillos stald, da jeg nogle gange red heste for hende. På det tidspunkt trænede Nicole Uphoff Rembrandt til OL-guld i Barcelona sammen med Harry Boldt. Det amerikanske landshold trænede hos Grillo, og der var meget god ridning at se på hendes anlæg.

I en af mine ferier i 1990 tog jeg et 14-dages kursus og en eksamen i Dillenburg på det tyske kuratorium for ridesport. Denne eksamen gav mig licens til at undervise elever med handicap.

Derefter red jeg med Heiner Schiergen i et år på hans center, hvor vi trænede ungheste og underviste kunder. På det tidspunkt var han elev af Dr. Schulten Baumer sammen med Isabell Werth, og de red sammen i tre år.

I 1993 lærte jeg Decia de Pauw at kende, og hun tilbød mig et job på sit center lige uden for Bruxelle i Belgien. I fire år trænede og startede jeg hendes ungheste op til Inter I-niveau. Jeg red Ralph Lauren i tre år op til andenpladsen i de belgiske mesterskaber som 6-årig. Senere blev han hendes bedste Grand Prix-hest internationalt. Hovedrytter Arthur Kottas – Heldenberg fra den spanske rideskole i Wien, Patrik Lorelain fra Cadre Noir og Christilot Boylen besøgte os ofte og underviste os begge. Jeg lærte meget af disse personligheder.

Lillian træner Biraldo, en af Decia de Pauws heste.

Efter denne periode var jeg så heldig at låne Waaler-familiens hest Star Edison i en 6-måneders periode. På denne hest fik jeg mulighed for at træne på Grand Prix-niveau både nationalt i Tyskland og ved små internationale stævner.

I 1998 red jeg i et år hos Martina Hannöver – Sternberg. Hun havde i 10 år været elev af den legendariske Herbert Rehbein og var den rytter, der bragte Rubinstein frem på den internationale scene. Vi havde 16 hingste under sadlen, og konsekvent og fokuseret ridning var meget vigtigt for at holde styr på drengene.

I 2002 tog jeg over efter Andreas Helgestrand som træner for det norske pony-, junior- og ungrytterlandshold. Jeg var med dem til to nordiske mesterskaber og to europæiske mesterskaber.

Anne Cecilie Ore og Lillian ved prisoverrækkelsen

Fra 2001 og frem til de Paralympiske Lege i London 2012 trænede jeg den blinde Anne Cecilie Ore fra Norge med flere forskellige heste. At arbejde med hende var en berigelse for mig, og vi oplevede mange store øjeblikke sammen med de heste, vi havde til rådighed. Det var en stor mulighed som træner at kunne videregive så fin ridning til Anne Cecilie, og jeg er meget stolt af vores samarbejde.

Jeg har ved flere lejligheder været behjælpelig med at oversætte, stille spørgsmål, ride osv. ved større kurser med trænere fra udlandet. Det har bragt mig i den heldige situation, at jeg har lært store navne inden for ridesporten at kende.

I de sidste 15 år har jeg været ansvarlig for NRYFs træneruddannelse med fokus på dressurdelen. Jeg er optaget af de etiske grundregler, og det indebærer korrekt håndtering af hesten på alle områder.

I juni 2013 bestod jeg eksamen på den tyske rideskole i Warendorf for “Bevægelsestræner Eckart Meyners”. Dette har endnu engang givet mig en lidt anden belysning for at opnå høj kvalitet i samspillet hest/rytter.